Egeskovløbet kom igennem Ellinge
Af Verner Eg
Lørdag den 19. august 2017
Jeg opdagede det først, da Anne Henriksen ringede og fortalte om det, og mens hun ringede, kørte de første motorcykler forbi.
På det tidspunkt var vejret tørt, men stille og gråt.
Kort tid efter regnede det, og det blev ved.
På grund af regnen, var jeg nødt til at holde en paraply i den ene hånd, og kameraet i den anden, så der var ikke mulighed for at zoome ind, men kun til at sigte, og trykke af.
Anne og Michael havde et par øller med, som stod på en skammel og blev godt fortyndet af regnen.
Anne Henriksen ringede for at fortælle at der var deltagere fra Ellinge med i løbet, nemlig det som hun kaldte "Ellinge MC", se mere om dem længere nede på denne side.
2017-08-16
[image:image-0]Sådan var vejret da jeg kom ud.
Ingen motorcykler, ingen regn, men en tydelig brummen af maskiner i det fjerne.
Det regnede, og regnede og det blev ved med at regne.
"Ellinge MC" havde ikke været igennem endnu, og så gik Michael Henriksen hjem.
Men så kom "Ellinge MC".
Forrest er det Anne og Bent Frandsen.
Anne blev åbenbart meget glad for at se at support-gruppen var på plads, for hun vinkede så meget, at kortet fløj fra hende.
Så fulgte Lisbeth Kern med fingeren godt trykket ned på knappen til hornet.
Peder Frandsen og datter sluttede trop.
Hov! Hvor er mit kort blevet af?
Lisbeth Kern havde fingeren på knappen.
Og det blev ved med at regne, så Anne Henriksen og jeg gik ind og fik en snak og en øl uden regnvand i.